Udgivet i Skriv en kommentar

Økologisk landbrug er vigtigt for fremtiden

– Før vi beslutter os for at gå tilbage til økologisk landbrug, er vi nødt til at beslutte, hvilke 50 millioner amerikanere, vi så skal lade sulte. Sådan sagde den amerikanske landbrugsminister Earl Butz i en tale i 1971.

Citatet er nu blevet hentet frem og støvet af to forskere ved Washington University John P. Reganold og Jonathan M. Wachter i et studie af de seneste 40 års forskning i økologisk landbrug, som de præsenterede i februarnummeret af det videnskabelige tidsskrift Nature Plants (februar 2016).

De to landbrugsforskere bruger citatet til at illustrere de holdninger og fordomme, de økologiske landbrugsmetoder ofte er blevet mødt med. Skeptikerne har for eksempel fremhævet, at økologisk produktion beslaglægger et større areal for at levere den samme mængde fødevare, og at udbredelsen af økologiske metoder derfor blandt andet vil være en trussel mod verdens skove, vådområder og andre naturtyper.

Samtidig har det været en udbredt opfattelse, at de økologiske systemer ikke er så produktive som de konventionelle og derfor heller ikke så effektive til at sikre den globale  fødevareforsyning med en verdensbefolkning, der formentlig nærmer sig ti milliarder i 2050.

Dokumenteret bæredygtighed
Imidlertid findes der nu omfattede forskningsmæssig dokumentation for, at den kategoriske skepsis er overdrevet.

Reganold og Wachter har med afsæt i et meget omfattende materiale sammenlignet konventionelt og økologisk landbrugs ydeevne i forhold til fire centrale bæredygtigheds-parametre: Produktivitet, miljøbelastning, rentabilitet og social bæredygtighed, og deres konklusioner nuancerer de traditionelle positioner betydeligt.

De konkluderer nemlig, at de økologiske landbrugssystemer ganske vist generelt har lavere udbytter end konventionelt landbrug. Men til gengæld er de mere rentable og miljøvenlige, og de leverer lige så mange eller flere nærende fødevarer, der indeholder færre eller slet ingen rester pesticidrester i sammenligning med konventionelt landbrug.

Der er forskningsmæssig dokumentation for, at økologiske landbrugssystemer leverer bedre, når det gælder økosystemydelser og bidrager mere til den samfundsmæssige velfærd.

Lavere udbytter – med modifikation
I de mange studier, Reganold og Wachter har undersøgt, har de fundet, at udbyttet i økologiske systemer er 8 til 25 procent lavere end i konventionelle. De afgrøder, som giver mindst udbyttetab er ris, sojabønner, majs og kløvergræs.

Imidlertid har forskningen også vist, at de økologiske dyrkningssystemer er mere robuste og modstandsdygtige. Der er således eksempler på, at de giver bedre udbytter end konventionelle systemer for eksempel under tørke. Det er meget væsentligt i de dele af verden, som allerede nu er ramt af klimaforandringer.

Sundere eller ej?
Om økologiske fødevarer er sundere end konventionelle er meget ofte et stort diskussionsemne. Det skyldes især, at man ikke bare kan sætte lighedstegn mellem for eksempel »flere vitaminer og færre pesticider« og »sundhed«.

Men i det amerikanske studie finder forskerne, ligesom en stor dansk vidensyntese sidste år (»Økologiens bidrag til samfundsgoder«, ICROFS 2015), at økologiske varer indeholder ingen eller meget få rester af pesticider, og at de økologiske fødevarer i mange tilfælde har højere koncentration af C-vitamin, antioxidanter og omega-3 fedtsyrer og desuden en højere andel af omega-3 i forhold til omega-6.

De amerikanske forskere bekræfter dermed, at der er forskel på økologisk og konventionel mad, men det springende punkt er dokumentationen af, om det indebærer en sundhedsmæssig forskel for de mennesker, som spiser produkterne.

Bedre for miljøet
Til gengæld er der mere entydighed, når det gælder økologiens gavnlige virkning på miljøet. Økologiske systemer er bedre til at binde kulstof i jorden, har bedre jordkvalitet og mindre erosion.

Dertil kommer, at der er større biologisk diversitet både med hensyn til planter og dyr. Forurening med pesticider forekommer ikke fra økologiske landbrug, og målt per produceret enhed er udledningen af nitrat og drivhusgasser også mindre fra økologiske landbrug.

Per arealenhed er udledningen dog større på grund af den lavere produktivitet per hektar. Også
på det punkt er det amerikanske studie helt i overensstemmelse med den danske vidensyntese.

De økologiske metoder viser sig endvidere generelt at være mere energieffektive end de konventionelle, og de to forskere konkluderer, at det lavere energiforbrug og det højere indhold af organisk materiale i jorden gør økologien særdeles relevant, når der skal udvikles mere klimavenlige landbrugsmetoder.

Bedre bundlinje hos økologerne
Ifølge artiklen i Nature Plants er markedet for økologiske produkter vokset med en faktor fem fra 1999 til 2013, hvor omsætningen rundede 72 milliarder dollars. Men hvis økologien fortsat skal vokse, kræver det imidlertid, at produktionen også er rentabel for landmændene. Og her er det ikke kun udbyttets størrelse, men også omkostningsniveauet og  afregningsprisen, der bestemmer bundlinjen.

Bundlinjen ser generelt godt ud for økologerne, hvis de sammenligner sig med konventionelle kolleger. De amerikanske forskere har fundet én metaanalyse af emnet, og den bygger på resultater fra 40 års forskningsprojekter på fem kontinenter af i alt 55 afgrøder.

De økologiske landmænd havde i disse studier 22-35 procent højere nettoresultat i kraft af merprisen på økologiske varer. Uden merpris tyder dette studie dog på, at det økonomiske forspring forsvinder for økologerne.

Giftfrit arbejdsmiljø
Når det gælder arbejdsmiljøet er en af de vigtige fordele ved økologisk landbrug, at medarbejdere og landmænd ikke bliver påvirket af syntetiske giftstoffer, fordi de ikke behøver håndtere pesticider.

Det er især et stort problem i fattige lande, at sprøjtemidlerne bliver brugt i alt for store mængder og uden den fornødne sikkerhed. Med økologisk dyrkning bliver landbobefolkningen sparet for den alvorlige sundhedsrisiko.

Sparede sundhedsudgifter er for så vidt en samfundsøkonomisk fordel, lige som det repræsenterer en værdi for samfundet i form af sparede udgifter, når miljøet ikke bliver belastet med nitrat og pesticider.

Imidlertid er det svært at sætte kroner og ører på disse eksternaliteter, og selv om de amerikanske forskere har ledt efter studier i hele verden, fandt de ikke mange undersøgelser af emnet.

Overordnet set konkluderer de, at økologiske metoder repræsenterer en mere sikker vej til bæredygtig udvikling end de konventionelle. De konstaterer, at de lavere udbytter er det mest alvorlige kritikpunkt i forhold til økologien, men kritikerne bliver imødegået af økologiens tilhængere, som i reglen fremhæver, at de miljømæssige fordele overgår de udbyttemæssige
ulemper.

Måske skal vi genoverveje, om vi virkelig behøver så meget større udbytter, end økologien kan levere, skriver Reganold og Wachters og indskyder et par tal:

På verdensplan vejer 1,9 milliarder mennesker for meget og 600 millioner er decideret overvægtige, mens 793 millioner er undervægtige. Der er med andre ord i høj grad tale om en fordelingsproblematik, når mange mennesker fortsat sulter.

Voksende anerkendelse
De to forskere konstaterer, at det ikke kun er den forskningsmæssige viden om økologi, der er vokset i de seneste 40 år. Det er den officielle anerkendelse af økologien som en relevant produktionsmetode også i USA.

Den nuværende amerikanske landbrugsminister, Tom Vilsak har en anderledes positiv indstilling til økologien end forgængeren Earl Butz. I Nature Plants bliver han citeret for at sige: »Økologien er den hurtigst voksende sektor inden for det amerikanske landbrug, og den hjælper landmænd til bedre indtjening, mens de forsøger at imødekomme forbrugernes stigende efterspørgsel«.

Men træerne vokser ikke ind i himlen – selv ikke de økologiske. Økologiske landbrugsmetoder kan næppe alene brødføde verden, konkluderer Reganold og Wachter. Der er brug for en vifte af forskellige metoder og landbrugssystemer, både økologiske og andre innovative systemer.

Der findes allerede mange metoder, erfaringer og resultater, som kan fremme en langt mere bæredygtig global fødevareproduktion, men der er også væsentlige barrierer for, at de bliver taget i brug, konstaterer de. De politiske beslutningstagere står over for en stor udfordring, hvis økologien og andre innovative metoder skal udvikles til bæredygtige produktionssystemer i stor skala.

Det kræver ikke alene politisk vilje, det kræver også et helt arsenal af effektive politiske virkemidler, videnskabelige og socioøkonomiske landvindinger, landmandsengagement og støtte fra befolkningen, påpeger de to amerikanske forskere.

Læs artiklen Organic agriculture in the twenty-first centery

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *